Billeder: Pinterest
Half bun updo
I kender sikkert de dage, hvor man hurtigt sætter håret op i knold. Enten fordi man ikke har så meget tid til at sætte håret, eller fordi man har en dårlig hårdag. Half bun updo er en krydsning mellem en knold og løst hår, hvor du tager halvdelen af dit hår op i en knold, og lader resten være løst. Flere i Hollywood er blevet spottet med denne casual frisure, som både er urban og afslappet. Jeg bruger den ofte selv, da mit frizzy hår kræver en del styling, og hvis jeg er i tidsnød er half bun updo en fin hverdagsfrisure.
Stobing
Contouring har længe været på alles læber, men nu er det stobing alle taler om! Og hvad er så forskellen? Contouring blev for alvor kendt da Kim Kardashian viste hvordan hun blev gjort klar til photo shoots på instagram. Her bliver der brugt en mørk og lys foundation og concealer til at forme ansigtet, stobing fokusere mere på at få en lækker glød og her skal du mestre en highlighter. De steder, hvor lyset naturligt ville ramme dit ansigt, fremhæver du med en highlighter. Det vil sige dine kindben, broen på næsen og din amourbue og tindingerne. Du bruger også en peachy blush, men ingen mørk conturing/bronzer farve! Voila så får du en flot J.Lo glød.
Diskret nail art
På nettet findes der et væld af sider med nail art. Ofte er det ret vilde kreationer, med glimmer, blomster og pangfarver. Vi er faldet for trenden med minimalistisk nail art. Især hvid neglelak, som sparsomt er malet på i striber, prikker eller firkanter, er super fint og diskret. Vi skal i hvert fald i gang med at øve os, herinde på beauty kontoret! Er der nogle skønhedstrends, du har kig på for tiden?